Graviditetsundersøgelser

Gravide har i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger tilbud om en række undersøgelser hos egen læge, hos jordemoder og på hospitalsafdeling. Alle undersøgelserne er gratis.

Du anbefales at holde op med at ryge og drikke alkohol samt at spise folinsyre (400 mikrogram dagligt).

Bestil tider til graviditetsundersøgelserne online; Ved 1. graviditetsundersøgelse først en tid ved sygeplejersken og derefter en tid ved lægen. Der bør være ca. en uge mellem de to tider da vi skal afvente blodprøvesvar.

Ved hver graviditetsundersøgelse, skal du lave en urinprøve, når du ankommer.

 

  1. graviditetsundersøgelse i graviditetsuge 7-10

Del 1: hos sygeplejersken: Her oprettes vandre- og svangrejournal. Du bliver spurgt om mange ting, blandt andet:

-første dag i sidste menstruation

-arvelige sygdomme i familien

-barnefars personnummer, allergier, hvorvidt du er MFR-vaccineret eller ej, hvorvidt du og/eller din partner har haft genital herpes med mere.

Der tages blodprøve, urinprøve og blodtryk, samt informeres om de scanninger, man bliver tilbudt på hospitalet i graviditeten.

  1. trimesterscanning i uge 11-13: her skal du selv bestille tid på

https://www.regionh.dk/selvbetjening/Sider/Nakkefoldsskanning.aspx og

 

  1. trimesterscanning omkring uge 18: hvor fosteret scannes for misdannelser

 

Del 2: hos lægen: lægen vurderer eventuel risiko for komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel samt færdiggør papirerne og sender dem ind til det sygehus, hvor du skal føde. Svarene på de prøver, der blev taget af sygeplejersken, skal påføres.

 

  1. graviditetsundersøgelse i graviditetsuge 25

Her udfyldes vandrejournal. Lægen vurderer om barnet vokser normalt og om der er tilstødt komplikationer til graviditeten. Du får blandt andet målt blodtryk og undersøgt urinprøve.

Såfremt din blodtype er rhesus negativ, skal der tages en ny blodprøve ved dette besøg.

 

  1. graviditetsundersøgelse i graviditetsuge 32

Her udfyldes vandrejournal. Lægen vurderer om barnet vokser normalt og om der er tilstødt komplikationer til graviditeten. Du får blandt andet målt blodtryk og urinprøve.

 

Efterfødselsundersøgelse, 8 uger efter fødslen

Underlivsundersøgelse og vurdering af knibekraft, samt vejledning om prævention. Eventuelt celleskrab fra livmoderhalsen, hvis du har været indkaldt til screening under din graviditet.

 

Jordemoder:

Afhængig af hvilket hospital, du skal føde på (Hvidovre, Rigshopitalet eller Herlev) er der forskellige tilbud om jordemoderbesøg. De kontakter dig automatisk.

 

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende indtag/kosttilskud i graviditeten:

Folsyre/folin (400 mikrogram daglig) – eller 1 tablet Gravitamin dagligt

Calcium 500 mg daglig (svarer til ca. ½ liter mælkeprodukt).

D-vitamin 10 mg dagligt

Jern fra graviditetsuge 10: 40-50 mg i alt

 

Du kan læse mere om anbefalingerne for graviditet og fødsel her:

https://www.sundhed.dk/borger/sundhed-og-forebyggelse/graviditet-foedsel-barsel/

https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/graviditet-og-foedsel