Børnevaccinationer

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET i Danmark består i øjeblikket (november 2010) af:

DiTeKiPolHib (mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio og hjernehindebetændelse med bakterien Hæmofilus influenzae. Den gives, når barnet er 3, 5 og 12 måneder gammelt.

Pneumokokvaccination (mod pneumokokinfektion, som kan give hjernehindebetændelse). Den gives også ved 3, 5 og 12 måneder.

Ved 5 års undersøgelsen gives en opfriskningsvaccination med difteri, stivkrampe, kighoste og polio(DiTeKiPol).

Vaccination mod mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR eller “paraplyvaccination”) gives, når barnet er 15 måneder, og igen når barnet er 4 år. Børn der per 1. april 2008 var ældre end 4 år gives fortsat den 2. MFR vaccination, når de bliver 12 år. MFRvaccination er gratis for personer under 18 år.

Kvinder, der ikke tidligere er vaccineret med MFR, kan vaccineres gratis mod røde hunde (rubella).

Vaccination mod livmoderhalskræft.(HPV-vaccination)
Gives til piger fra de fylder 12 til de fylder 15 år. Vaccinationsprogrammet er netop blevet ændret så der kun skal gives 2 vacciner med 6 måneders mellemrum. De piger der allerede har fået 2 vacciner skal fortsat have den tredie vaccine. Hvis der gives 3 vacciner gives der svarende til dag 0, 2 måneder og 6 måneder.

Børnevaccinationsprogrammet er frivilligt og gratis. Vi anbefaler det varmt.

Flere informationer på www.ssi.dk under vaccination => børnevaccination.